En historie

​

Jeg ved ikke hvorfor jeg er så ked af det" – Når børn får luft, vokser de

Der sidder en dreng foran mig. Han er 9 år og har svært ved at finde ro. I skolen bliver han let vred, og derhjemme lukker han sig inde med iPad’en og et tungt blik. Forældrene har prøvet alt: anerkendende samtaler, struktur, belønning – og alligevel bliver det bare sværere.

Vi taler lidt, stille og roligt. Han siger ikke meget i starten, og det er helt okay. Så, efter 10 minutter, kigger han op og siger:
"Jeg ved ikke, hvorfor jeg er så ked af det… men jeg er det hele tiden."

Det er her, det starter. Ikke med løsninger. Ikke med voksenlogik. Men med at få luft. For børn har, ligesom voksne, brug for et trygt rum, hvor deres tanker og følelser ikke bliver rettet, fixet eller fejet væk – men bare mødt.